Forløs dit potentiale

Uanset om du overvejer terapi for at få hjælp med et konkret problem, eller for at komme dybere i forståelsen af, hvor du skal hen, så kan det være afgørende at få dedikeret hjælp. Men hvis du er af en særlig karakter, kræver det også, at hjælpen er det.

Mit speciale er mennesker, der er og gør noget særligt. Det kan være den, du er født som, eller det kan være den vej, du har fundet for dig selv. Det er ofte ensomt at gå sine egne veje; ikke mindst i et trygt land som Danmark er de fleste andre mennesker mere komfortable med det velkendte, og både talent og anderledes udseende eller udtryk kan skræmme. Derfor er det er svært at finde forståelse for unikke valg eller en særligt langstrakt stræben. Måske er du særligt begavet, særligt følsom, eller særligt kreativ. Måske har du en anden hudfarve eller en anden seksualitet end de fleste omkring dig. Værdifulde, men ensomme livsbetingelser, som gør, at dine oplevelser sjældent bliver entydigt spejlet af menneskerne omkring dig. Her gør de.

Det kan være, at du går med erkendt smertefulde følelser. Det kan være i en akut krise, eller at du føler, at du nærmer dig en langsomt oprullet skillevej. Måske kender du årsagen til det svære, eller måske oplever du mere diffust tabet af mening i et hyperrationaliseret samfund, der kræver, at du gør dets formål til dine egne. Måske er du blevet bevidst om, at det er tid til at arbejde mere med dine egne skyggesider, så de ikke løber af med dig.

Uanset hvad, så tilbyder jeg et rum til at udforske - og respektfuldt at udfordre - dig og dine følelser. Jeg arbejder i spændingsfeltet mellem psykodynamisk, klinisk terapi og akademisk sociologi, kaldet sociodynamisk terapi. Det tilføjer til de psykologiske perspektiver en dyb forståelse af de rammer, du er omgivet af og som ofte subtilt påvirker din livsindstilling: samfundet, materielle og åndelige livsvilkår, og din familiebaggrund.

Hvad er Sociodynamisk Terapi?

Velkommen til dit rum: skabt for dig, der søger en dybere forståelse af dig selv i en verden, der ofte føles i modstrid med dine unikke erfaringer. Min tilgang til terapi er skræddersyet til individer, der bevæger sig i komplekse miljøer og hvis baggrund, talent, eller livserfaring skiller sig ud fra de flestes. Det kan være, at du er vokset op i en etnisk blandet familie, har særlige kreative eller akademiske evner, eller altid har efterstræbt og opnået ydre, accepterede mål – måske høje stillinger eller særlige anerkendelser. Måske er du kunstner, iværksætter, leder, ildsjæl, forsker, creative, expat, eller aktivist. Måske voksede du op som højt begavet barn. Måske flere af ovenstående gælder for dig. Hagen ved at have sådanne særlige gaver er, at det ofte kan være ensomt: der er få, der kan relatere sig til din situation, og selv blandt psykologer og terapeuter kan det være vanskeligt at finde nogen, der kan leve sig ind i din verden. 

Det kan være, at du har oplevet, at traditionelle terapeutiske metoder ikke helt rammer de nuancer, der præger dit liv. Næsten al moderne psykologi er ekstremt optaget af individet alene – på bekostning af en forståelse af, hvordan vi er formet af sociale faktorer, der langt overstiger os selv eller den nærmeste families direkte indvirkning. Hvordan resten af verden ser på din baggrund, din seksualitet, din karakter eller din hudfarve medieres måske nok af dine nærmestes reaktioner, men den bunder ikke i den. Hos mig er fokus på at skabe et rum, hvor din særlige baggrund og dine erfaringer ikke blot forstås, men også ses som centrale i din udvikling eller heling.

Metodisk overblik

Min metode er en integration af forskellige skoler og værktøjer: Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (Intensive short-term dynamic psychotherapy, ISTDP), der egner sig særligt godt til hurtigt at tilgå følelser, der undgås via fx intellektualiserende og forskydende forsvar og tilsigter, at følelser opleves i stedet for kun at forstås; Jungianske og post-jungianske indsigter og begreber, herunder nødvendigheden af at forstå, forlige sig med, og integrere sin skyggeside i personligheden og blikket mod den livslange individuation; og en række indsigter fra min egen og andres sociologiske forskning, herunder teoretiske begreber som status og statusjagt, klasseanerkendelse og -klasseskel, mening og fremmedgørelse, disciplin og kontrol, (køns-) performativitet, og mange flere.

Det fælles og det individuelle

Moderne terapi er blevet muligt, fordi vi igennem psykoanalytiske grundindsigter har fået en forståelse af, både at og hvordan dele af vores ubevidste selv styrer os langt mere, end vores rationelle jeg ønsker at tro det. Det har gjort det muligt for millioner at finde forløsning for glemte traumers greb. Det er grundlæggende i forlængelse af denne tradition, jeg arbejder.

Men hverken den moderne psykologi eller den klassiske psykoanalyse har et specielt avanceret greb om, hvad det vil sige at være en del af større fællesskaber. Det har i stedet været sociologiens geschæft. En række oplevelser er kollektive af oprindelse, og kan ikke kun reduceres til noget individuelt – fx til noget, barnet har oplevet mellem sig selv og sine forældre. Som kvinde har de fleste oplevet at blive undervurderet fagligt i skolen og på arbejdspladsen; haft let adgang til ros og anerkendelse for at være dygtige, omsorgsfulde og kønne, men måske ikke for at være risikovillige eller oprørske; næsten alle har oplevet at få seksuelle tilnærmelser, de ikke har inviteret til og at føle sig fysisk-seksuelt usikre. De fleste med en synlig minoritetsbaggrund har måttet forholde sig til det, fordi deres omverden forholder sig anderledes til dem; hvis andre ser dig som anderledes bliver du anderledes, ikke mindst fordi en del af fællesskabets intimitet forsvinder. Næsten alle, der er vokset op i materiel knaphed – eller reel fattigdom – oplever, at jagten på materiel sikkerhed og overflod bliver en vigtigere komponent i livet, end man måske ellers ville have ønsket sig; selv hvis det ikke har manifesteret sig, så man selv eller andre kan se det. Og egalitære samfund som det danske kan have en mørk bagside, hvor man som barn kan blive overset – eller endda undertrykt eller mobbet – hvis man har særlige evner i skolen og i fritiden.

Sociale traumer og deres heling

Nogle sociale strukturer kan være direkte traumatiserende at vokse op eller indgå i – også selvom den enkelte ikke har gennemgået noget, der i diagnostisk manual-forstand anerkendes som et traume. Analogt til, hvordan vi er begyndt at forstå, at både mindre hjernerystelser og mikroblødninger i hjernen kan lede til neurodegenerative tilstande, kan man forstå oplevelsen af ofte gentagne psykologiske mikrotraumer som samlet traumatiserende og adfærdsændrende hos den, der går igennem dem – typisk ved at man går rundt med en masse vrede, som man har svært ved at forklare. Denne vrede kan man måske ikke rumme i sin idealiserede personlighed, og har derfor skubbet væk fra bevidstheden gennem en række ubevidste forsvar. Ofte er det noget helt andet end vrede, der så kommer frem i overfladen, og man ser sjældent sig selv som en vred person: Det kan være, at du er blevet en ’pleaser’, der går langt for at tage sig af andre, eller sørge for, at alle er godt tilpas. Det kan være, at du oplever kropslige tegn – såkaldt somatisering – som ondt i ryggen eller i led, hovedpiner, træthed, eller astma eller andre autoimmune sygdomme. Det kan være, at du dissocierer – ’fader ud’ – ud i nogen sociale sammenhænge. Måske oplever du depression, eller omvendt udfald mod børn, kæreste, familie eller kollegaer, som du har svært ved at styre. Alle er de kendte mekanismer, som vores ubevidste bruger til at skærme os mod svære følelser – det, som psykoanalysen kalder forsvar. Hvordan disse sociale fakta opleves, er et individuelt spørgsmål. Men forventningen om at de er til stede, hvornår, og med hvilken kraft er også et kollektivt spørgsmål, og det er ofte en del af lindringen at forstå og erkende, hvordan noget af det, der føles allermest privat og individuelt deles af andre i samme situation og har et fælles ophav.

Hvorfor gå i terapi -

og hvad kan du opnå?

For at gøde til udvikling, at støtte til helbredelse, og udforske til at skabe mening

Grundlæggende kan (god) terapi hjælpe dig med at sætte mål, gøre dig til herre i eget liv, og udleve dit potentiale; hjælpe dig med at komme mere i kontakt med dig selv og dine nærmeste og at helbrede sår, der viser sig som fx overdreven angst, depression, dårlige kærlighedsforhold eller arbejdsproblemer; og endeligt med at gå virkeligt dybt ned i meningen med livet set i lyset af en grundigt ransagende selv- og andreerkendelse. Et forløb hos mig kan beskæftige sig med kun ét af de områder, eller kan over længere tid gå fra ét niveau til det næste. Læs mere nedenfor om, hvorfor man kan gå i terapi, hvad man kan forvente sig fra et forløb, og hvordan det kan se ud. Jeg hævder, at terapi i dag har tre grundlæggende funktioner, navnlig:

• En individets selvoptimerende funktion: hvis man gerne vil handle anderledes
• En helbredende og selverkendende funktion: hvis man gerne vil føle anderledes
• En eksistentiel og ransagende funktion: hvis man gerne vil erkende anderledes

hvor "vil" her kan være enten et positivt formuleret ønske (”det ville være dejligt at”), en dyb undersøgende trang (”jeg kan ikke lade være med at”) eller et indre råb om hjælp (”jeg drukner, hvis ikke jeg”).

Typisk vil ’dybden’ af terapien – og evt. dens længde som proces – afhænge af, om man søger at bevæge sig på det første, andet eller tredje niveau. Men der er selvfølgelig tale om en grov forsimpling, og i praksis vil elementer af niveauerne kunne blande sig sammen, også i samme session. Samtidig vil det være sådan, at arbejde på dybere niveauer forudsætter, at nogle områder fra højere niveauer er foretaget, enten sammen i terapien, eller forud. Det vil også typisk være sådan, at forankring af erkendelser eller ændringer på et overliggende niveau sker ved at udfordre dem på et dybere niveau; selv hvis man tror, at man ’bare vil have styr’ på nogle konkrete ting i sit liv, kan det vise sig klogt – og fristende! – at undersøge dybereliggende strukturer.

Fra problemindikator til fornuftig selvomsorg

Tidligere var det tabubelagt at gå i terapi: Det indikerede, at man nok havde nogle voldsomme problemer, man ikke kunne (men burde) klare selv, at man var helt eller delvist uligevægtig og måske, at man var ved at blive 'vanvittig'. Eller måske var man så selvoptaget, at man ikke havde noget bedre at bruge tiden på. Altsammen noget, der ikke var plads til i miljøer, der hang fast i den mentale arv fra bonde- og industrisamfund. Det har heldigvis ændret sig - især i yngre generationer. Flere og flere er begyndt at forstå, at vi alle kommer til at gennemgå en udvikling igennem livet, som kan blive meget mere berigende, sjovere og mere legende, og meget mindre belastende, hvis man får den rigtige sparring til at gennemgå den.

Selvom man er endda meget ressourcestærk, vil der være dele af ens potentiale, man næsten umuligt kan finde ind til alene eller 'kun' med hjælp fra gode venner, kærester og familien. Det er terapiens afgørende fordel, at terapeuten ikke har andre 'aktier' i klientens liv end det fælles mål at ville klienten det bedste. På den måde er der også flere og flere, der har indset, at det kan være et meget ansvarsfuldt og seriøst valg at gå i terapi og at arbejde med sig selv, uanset om man kan definere et problem, man gerne vil arbejde med eller ej. Det er på vej til at blive rettidig omhu at tage sig seriøst af sit følelsesliv, ikke helt ulig hvordan uddannelse er et must for intellektets udvikling, og fysisk aktivitet er det for kroppens.

1. Optimering og udvikling

• Hvordan får jeg en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid?
• Hvordan holder jeg fast i gode vaner om mad og træning?
• Hvordan får jer prioriteret min karriere uden at ofre mig selv helt?
• Hvordan får jeg gang og holder fast i de kreative sider af mig selv?
• Hvordan får jer prioriteret tid med venner efter jeg har fået børn?
• Hvordan håndterer jeg sexistiske, racistiske eller andre diskriminerende mennesker i mit liv?

Det er den slags spørgsmål, vi kan gå lige til og sammen udforske dine nuværende vaner og underliggende følelser. Nogle gange vil relativt simple greb med adfærds- eller tankeændringer være et godt sted at starte, mens det andre gange vil være nødvendigt at gå dybere ned i følelseslivet fra start.

Megen moderne terapi, herunder næsten al erhvervspsykologisk arbejde og det meste coaching, handler mindre om at helbrede sår end om at 'optimere performance' - altså gøre dig bedre til noget, du gerne vil være god til, eller opnå mål, du har sat sig for (og ganske ofte, at hjælpe med at sætte sig de rigtige mål til at begynde med). På samme måde som de sportstræneres arbejde som coaching har fået sit navn fra, kan der være ganske megen instruktion og direkte rådgivning i denne del af det terapeutiske virke. Mange hyrer også en coach for at hjælpe med at opbygge eksterne strukturer om livet - fx i arbejdet, i forhold, med spisevaner, eller fysisk træning. Til gengæld er der typisk mindre fokus på at undersøge hvorfor du (oprindeligt) føler, tænker, eller handler, som du gør. Dermed adskiller også (det meste) coaching sig fra de fleste psykodynamiske terapeutiske tilgange, hvor den eksterne strukturering af klienten ses som en bjørnetjeneste, der fratager dig din autonomi og ansvar for dit eget liv, og hvor svaret til spørgsmål om hvorfor ses som afgørende nøgler til at kunne give svar på hvordan nu. Den dybdepsykologiske terapeuts rolle vil typisk være at få dig til at formulere både dine egne mål og dine egne midler.

Dét sagt er opdelingen en abstraktion, og virkeligheden har det med ikke altid at tilpasse sig teorien. Mange sportstrænere - og mange livstrænere - har en intuitiv forståelse af ikke bare, hvad man bør gøre, men også af, hvorfor man så alligevel ikke gør det, og undersøger det i en vis dybde med deres klienter. På samme måde har dybdepsykologisk terapi også en forandret tilstand i dig som endeligt formål; forståelse alene er ikke et mål i sig selv. Som klient i et sociodynamisk forløb vil du med andre ord typisk ikke opleve at blive guidet direkte; du får ikke et udefrakommende svar på konkrete spørgsmål om hvorvidt du skal tage et job eller ej, gå fra din kæreste eller holde fast – men du får masser af støtte i at kunne finde frem til valget selv. Det leder til den næste gruppe af spørgsmål, navnlig:

2. Dybt arbejde med følelser, skygge, identitet, og karakter

• Hvorfor er det så hårdt at være i mit forhold?
• Hvorfor har jeg det svært med mine forældre eller mine børn?
• Hvorfor føler jeg mig fortabt eller frakoblet selvom jeg har ekstern succes?
• Hvorfor føler jeg ikke, at jeg passer i min egen krop?
• Hvordan påvirker samfundets forventninger til mit køn, min etnicitet eller min seksualitet mig?
• Hvorfor er det så svært at være venlig mod mig selv, og hvor kommer denne indre kritiker fra?
• Kæmper jeg for at passe ind i en verden, der ikke er skabt med min identitet for øje?
• Hvorfor føler jeg så megen uro og angst?
• Hvorfor bliver jeg ved med at sabotere mig selv?
• Hvorfor har jeg drømme, tanker eller fantasier, jeg ikke bryder mig om?

Disse er blot få eksempler på de spørgsmål, du kan have og som vi kan arbejde med sammen, og som ville være klassiske eksempler på det undersøgende-helbredende følelsesarbejde. Som listen af spørgsmål antyder, kan der være alle mulige årsager til, at du mærker behovet for at gå terapeutisk til dit liv. Det kan være, at du simpelthen oplever noget forstyrrende, ubehageligt eller faretruende i dit liv: måske er det angst, måske depression, eller følelsen af en grundlæggende fremmedgjorthed i dit eget liv. Måske oplever du at være en ’pleaser’, som ofte tager for meget ansvar for andre og for lidt ansvar for dig selv. Eller måske har du et problem med en erkendt og konkret historik med, du har behov for at få vendt: Det kan være følgerne af at være blevet mobbet; at blive behandlet anderledes på grund af din hudfarve; at du har det svært i nære forhold, fx med en kæreste, venner, børn eller forældre; at føle dig ufuldstændig selvom du har succes på forskellige ydre parametre – eller meget andet.

Sammen vil vi så undersøge, hvad der kan ligge under overfladen af dine udtryk og tanker – hvilke følelser, der måske ikke har fået deres fulde udtryk endnu. Arbejdet handler i vid udstrækning om at afdække, forstå, og især at opleve disse følelser. Ved at spejle og rumme dem sammen tapper vi ind i dit følelseslivs selvhelbredende kraft – delvist analogt til, hvordan en antibiotikakur kan afhjælpe en infektion, hvorefter biologisk regenerative processer som fagocytose får plads til at rydde døde celler ud og fibroblaster mv. genopbygger skadet væv.

Dette arbejde med følelserne kan afdække mønstre i dit liv – både den måde du føler på, men også hvordan du tænker og handler – som tidligere har været nyttige eller endda livsnødvendige, men som i dag hæmmer dig. Det er forsvar; og vi arbejder med både at forstå, omgå, og omforme dine forsvar. Formålet er, at du skal være i stand til at komme ind til, hvordan det autentisk føles indenunder – og at slippe af med de problemer, forsvarene medfører i dit liv. 

Det kan hjælpe dig med at komme igennem indre konflikter og udvikle en større selvaccept. Det kan også være nøglen til bedre forhold til andre – hvad enten det sker gennem en begrænsning i ukonstruktive konflikter, eller ved at du selv bedre kan være i de forhold, du ønsker at være i, og måske opsøger de konflikter, der er behov for. Vi vil arbejde hen imod, at du skal føle, at du er til rette i din verden: en verden, der nok er underlagt både evigtgyldige naturlove og mægtige menneskelige konstrukter, men som også kan formes af hver enkelt af os. Vi vil arbejde med at forstå, hvordan du er blevet påvirket af samfundets konstruktioner af køn, race, og klasse, hvordan det har været med til at ordne, hvordan du ser dig selv, og hvilke følelser, det har medført. Noget af materialet skal integreres, så du kan frigøre dig fra andet.  Samlet handler det om at finde en dybere følelsesmæssig frihed og en større forståelse af dig selv, som kan lede til en mere meningsfuld og tilfredsstillende tilværelse.

Endeligt er det typisk noget af det mest givende arbejde at kigge på de sider, du har det svært med i dig selv – den såkaldte skygge. Alle mennesker har sider af sig selv, som de ikke bryder sig om eller som er svære at indrømme – også for én selv. Flere sider af skyggen kan være ukendte. Nogen gange kan ens kollegaer, familie eller venner se dele af ens skygge, som man ikke selv ser, eller nægter at anerkende. Det kan være ubeskriveligt befriende at erkende, imødegå og rumme ens skygge; det siger næsten sig selv, at selvaccept ikke er meget værd, hvis den kun rummer idealiserede eller fromme sider af selvet.

Skyggearbejdet kan være svært, fordi du får holdt et spejl op og skal se dig selv i øjnene. Du skal konfrontere følelser og tanker, du helst ville undgå – og det kan være både skamfuldt og skræmmende. Når vi tør se på vores skygge uden fordømmelse, begynder vi at opdage, at disse sider af os selv rummer værdifuld information om, hvem vi er, og hvad vi har brug for. De aspekter, vi har fortrængt, kan indeholde både sår og uudnyttede ressourcer, som kan hjælpe os til at leve mere autentisk.

Ved at anerkende og arbejde med din skygge, får du mulighed for at frigøre dig fra gamle mønstre, der har holdt dig fast. Disse mønstre kan have styret dine handlinger og relationer i det skjulte, hvilket måske har skabt frustration, konflikter eller følelsen af at være fanget i gentagelser. Når vi begynder at forstå, hvorfor disse mønstre er opstået, og hvordan de har beskyttet os på bestemte tidspunkter i vores liv, kan vi begynde at give slip på dem med medfølelse – og skabe plads til at handle mere frit og bevidst.

3. Grundlæggende eksistentielt arbejde

• Har jeg forstået, at jeg skal dø – og hvad betyder det?
• Bruger jeg min tid i live på det rigtige?
• Er der større sammenhænge, som er værd at kæmpe for?
• Hvad betyder grundlæggende noget for mig, og hvad er essentielt uvæsentligt?
• Hvad er mit kald?
• Hvad vil jeg nå, før jeg dør?
• Hvad skal jeg opgive i mit eget liv for at forløse andres potentiale?

Endeligt er der nogle grundlæggende spørgsmål, som alle mennesker skal forholde sig til, og som vi i det moderne samfund ikke længere har meningsskabende, faste rammer om. Grundlæggende, almenmenneskelige spørgsmål, som mennesker altid har søgt svar på - hvis ikke bevidst, så ubevidst.

I tidligere samfund var det ikke mindst traditioner, riter og religion, der hjalp os igennem disse spørgsmål. Det gjorde de ofte med en inderlighed, som næsten ingen kan forestille sig i dag. Men behovet for denne inderlighed, for den dybtfølte klare opfattelse af, at noget er vigtigt, er ikke forsvundet med riter og religions tilbagetog. Og selvom den kan udleves i relationer til andre mennesker - ikke mindst, hvis man får børn - så kalder en stemme fra det indre og minder om, at inderligheden også må gælde én selv. Fordi vi ikke mindst er eksternt styrede, disciplinerede, og velmenende, er der mange, der først hører alarmen, når den slår igennem som 'udbrændthed', stress, depression eller krise i forhold og arbejde. Nogen hører den før, men ved ikke, hvad de skal stille op med den. For hvordan fastholder man det gode i livet, men melder sig ud af de begrænsende strukturer? Er det bare noget, man må tage med rank ryg og oprejst pande, eller kan det lade sig gøre at finde en nysgerrig sårbarhed uden at falde sammen?

Det eksistentielle arbejde ligger i forlængelse af følelsesarbejdet. Det betyder, at der i halen på spørgsmål, der ligger i din personlige, biografiske oplevelse kan melde sig helt grundlæggende, almenmenneske spørgsmål. Det er typisk vigtigt at få taget sin livshistorie, sin karakter og sine følelser seriøst, før man går videre ind i det almenmenneskelige; ellers risikerer det eksistentielle arbejde at blive en flugt, hvor man lidt opportunt ser på verdens problemer, før man har løst sine egne. Men når det individuelle, følelsesmæssige arbejde har nået en vis mætning, vil der ofte melde sig de første, eksistentielle spørgsmål. I vores samfund – et i politisk-økonomisk forstand borgerligt samfund, hvor identitet især kommer igennem arbejdsresultater og familiedannelse – trykker spørgsmålene sig gerne på igennem en udfordring af netop ens konkrete valg af arbejde og familie: fik man valgt rigtigt? For er det meningsfuldt, det man beskæftiger sig med, eller får man sig igennem ugemøder, workshops, kundeinteraktioner, interessentsessioner og 'touch bases' med kollegaerne med en påtaget halvbegejstring? Og hvis hverdagen ikke er grundlæggende meningsfuld i-sig-selv, hvornår blev blodet så drænet, og drømmen skrinlagt? Dermed ikke sagt, at der kun er forløsning i professionel beskæftigelse: det kan være en vej til at sikre de fornødne midler til at kunne udfolde sit liv som ønsket andre steder. Men det er ganske let at slå sig til tåls med, at det er sådan, man har indrettet sig. De færreste vil finde, at de bruger 40-50 timer om ugen på en beskæftigelse, der primært skal sikre hustandsøkonomiens forstandighed og stadig lever med deres drømme forløst.

På samme måde kan man stille spørgsmål til sit familieliv. Er de nære relationer, du indgår i, og engang valgte, nu blevet ophav til en dagligdag, som du virkeligt ønsker den? Nogen gange kan det være muligt for individet at arbejde inden for rammerne af den personlige følelsestilstand, og i et par eller en familie om hvordan man kommunikerer med hinanden. Måske er det modus i forholdet, der mangler lidt særlig opmærksomhed, så nærhed og intensitet genfindes. For andre kan det være værd at undersøge, om du er i parforholdet, fordi du har overtaget samfundets forventninger til det gode liv. Som i Henrik Ibsens Et Dukkehjem, hvor den perfekte kvinde Nora lever op til forventningerne om, hvordan man er den perfekte hustru og mor; havde stykket været sat i dag, ville hun også have været den perfekte medarbejder eller chef. Men stille og roligt – først snigende, og efterhånden næsten bragende – kommer meningsløsheden efter hende. Nora indser, at prisen for perfektionen er hende selv. Sådan kan du også spørge dig selv: Lever du på en måde, der virkeligt afspejler, hvad du har kunnet håbe om livet? Eller er du omvendt fanget i roller, der måske føles trygge, men i sidste ende er kvælende? Ibsen viste os, hvordan jagten på at leve efter enhver tids sociale konventioner kan lede til fremmedgørelse, angst og udbrændthed.

Efter de personlige kampe følger de universelle. Selvom det ikke er et stort tema i den traditionelle, individorienterede psykologi, har forståelsen af dybe filosofiske og sociologiske rødder at forstå, at vi som mennesker ofte først realiserer os selv når vi også lever for andre end netop os selv; og ikke bare vores nærmeste, men også mennesker, som vi ikke har en entydigt biologisk funderet tilknytning til. Mens man gør det, er det klogt at fortsætte arbejdet med sig selv – bl.a. så man ikke helt ureflekteret bringer sine skyggesider ind i arbejdet for den større sag. Men samtidig er det klogt ikke at lade sig stoppe ved det individuelle og familiære – når du har fundet klarhed og kræfter til det bredere perspektiv. Hvis du kan kende dig selv i behovet for at give noget videre,  så lad os vende perspektiverne.  

Om Ask Foldspang Neve, ph.d.

Længere om Ask

Som alle gode terapeuter er jeg menneskeligt optaget af at se, forstå, og hjælpe andre mennesker, og til at understøtte dem i at komme sig selv nærmere. Modsat de fleste terapeuter er mit virke tillige rodfæstet i min sociologiske forskning og i mit virke som radikalt udviklingsorienteret leder og konsulent.

Efter flere år i USA, bl.a. ved Yale, læste jeg min ph.d. i sociologi ved Oxford (2018), hvor jeg forskede i højtuddannede kvinders pardannelsesmønstre og i dating og ægteskaber på tværs af etniske skel.

Jeg arbejdede videre som postdoc samme sted, og senere som freelancekonsulent med base i forskellige europæiske lande; samlet var jeg knap 10 år væk fra Danmark. Siden har jeg haft ledelsesroller og chefjob i konsulentbranchen i Danmark. Sideløbende har jeg gennem videreuddannelse og konkret, terapeutisk praksis arbejdet videre med at integrere de psykodynamiske indsigter med de sociologiske – heraf følger udviklingen af min sociodynamiske terapeutiske tilgang.

Min tilgang integrerer psykodynamiske metoder, herunder intensiv, dynamisk korttidsterapi, jungiansk analyse og kropsligt-meditativ introspektion med en række moderne og klassiske sociologiske indsigter i, hvad det betyder at være anderledes – fx pga. ens køn, etnicitet, klasse, seksuelle orientering, eller særlige talenter.

Denne kombination muliggør en mere omfattende udforskning af, hvordan bredere sociale kræfter påvirker din personlighed, din måde at opleve verden på, og hvordan det føles at være dig. I vores arbejde sammen vil vi dykke ned i krydsfeltet mellem dine individuelle udfordringer og de sociale kontekster, der former dem. Ikke for at skulle ændre det kollektive, men for at bryde noget af den individuelle ensomhed ned, og forstå og hele vores socialt forankrede skår og skavanker. Tilgangen giver en nuanceret forståelse af dine problemer, hvor de ikke blot ses som isolerede personlige udfordringer, men som forbundet med større mønstre og strukturer. Det, jeg tilbyder, er mere end blot en konventionel psykodynamisk behandling. Det er et rum, hvor dine følelsesmæssige, intellektuelle og kreative kompleksiteter anerkendes og udforskes inden for en ramme, der værdsætter både din individualitet og de bredere sociale dynamikker.

Jeg bringer en rig baggrund med ind i vores sessioner, ikke som psykolog, men som sociologisk forsker og som leder i nogle af landets mest anerkendte konsulentvirksomheder med hundredvis af én-til-én-sessioner på bl.a. Yale University, University of Oxford, og en række profilerede arbejdspladser internationalt og i Danmark bag mig. Jeg tilbyder en alliance, hvor jeg både grundigt vil udfordre dig og konstant vil holde med dig; et forbund, vi der bygges op gennem både analytisk stringens og opmærksom empati.  

Hvis du søger en terapeutisk oplevelse, der går ud over det konventionelle, én der anerkender kompleksiteten i dit liv og respekterer dybden af dine erfaringer, inviterer jeg dig til at tage kontakt. Sammen kan vi arbejde hen imod en dybere forståelse af dig selv og din plads i verden.

Udfordrende, empatisk terapi

God terapi er terapi, der hjælper. Det sker grundlæggende ved, at klient og terapeut finder hinanden i et tillidsfuldt forhold, der er forpligtet til radikal undersøgelse og forandring. Det kan sagtens ske undervejs, at du vil opleve følelsesmæssige reaktioner over for mig som terapeut undervejs. Måske som ’irritation’ over min tilgang, eller måske som en følelse af afvisning, når sessionen stopper – for var den ikke lige begyndt? Det er helt normalt, og kan være en væsentlig kilde til indsigt i at forstå, hvor dine følelser har deres oprindelse. Her hjælper du os begge ved at gøre mig opmærksom på det, så vi kan tale om det. Følelserne er ikke farlige, og du vil opleve, at ærligheden i at tage konkrete følelser om din terapeut frem er en fremragende øvelse i at finde ind til samme ærlighed over for både dig selv og andre mennesker omkring dig.

Grundlæggende skal du forvente, at terapien både vil være udfordrende og rummelig. Idéen med god terapi er ikke at finde et sted, hvor du ’blot’ kan blive strøget med håret; og det kan for nogen mennesker føles ubehageligt undervejs, ligesom det kan være frustrerende at opleve, at der nogen gange sker store fremskridt og andre gange kun sker noget under overfladen – så subtilt, at du måske ikke selv opdager det med det samme.

Samtidig er det også vigtigt, at vi sammen evaluerer på forløbet, og oplever du ikke at bevæge dig i terapien, er det vigtigt at vi enten ændrer tilgang, eller at du finder en terapeut, der bedre er i stand til at hjælpe dig. I så fald refererer jeg dig meget gerne til en dygtig kollega.

Priser og praktisk

KONTAKT

ask@sociodynamisk.dk

ADRESSE

Praksisadresse (mandage, onsdage, og torsdage)

Holger Danskes Vej 3B

C/O Behandlerkollektivet

2000 Frederiksberg

Praksisadresse (fredage)

Sociodynamisk Praksis

Folkvarsvej 22, kld.

2000 Frederiksberg

PRISER

Private

Arbejdet starter altid med en dobbeltsession. Almindeligvis arbejdes videre i dobbeltsessioner. I lange forløb eller ved særlige behov kan der arbejdes i enkeltsessioner.

Sessioner kan foregå fysisk eller online.

Priser pr. 01-03-2025:

• Dobbeltsession (2 x 50 min.) - 1500
• Enkeltsession, til længere forløb (50 min.) - 850
• Dobbeltsession - venneterapi (2  x 50 min.) - 1700
  

Professionelle

• Skyggearbejde for ledere (60 min.) - 2200 + moms
  

Organisationer

Tid, varighed og lokation efter aftale. Eksempler på forløb:

• Opbyg psykologisk tryghed i en højperformancekultur. Pris efter aftale.
  
• Skab sammenhæng mellem strategi og taktik. Pris efter aftale.
  
• Oprigtig feedback-kultur: hvordan? Pris efter aftale.

BETALINGSBETINGELSER

Private: Betaling sker via mobilepay umiddelbart før eller efter session. Mobilepay-nr: 51792

Organisationer: Vilkår fremgår af faktura; almindeligvis 8 dage fra fremsendelse.

AFBESTILLING

Afbestilling skal ske skriftligt på mail senest 48 timer før sessionens aftalte start. Herefter betales fuld pris for sessionen uanset årsag for forhindring. Ved forhindret fremmøde kan dog altid skiftes til online-session.